Jeg starter med mad. Ja, jeg ved det er lidt mærkeligt, men man kan bare ikke lade være! Maden er virkelig fantastisk, og der er så mange variationer af alt! Ikke halvdelen af tiden ved jeg hvad jeg spiser, men jeg gør det med glæde alligevel, og den vane er jeg næsten sikker på vil hænge ved efter et helt år på den måde ;D
I forgårs fik vi dette til aftensmad:
Jeg kender ikke navnet, men lækkert var det! Jeg kan ikke finde ud af om japansk mad er usundt eller sundt... for på den ene side får de vildt mange grønsager, mange forskellige, tilberedt på forskellige måder, men på den anden side, er meget af kødet, nudlerne og alt andet der bliver stegt, meget MEGET "smør-smagende", de sparrer ihvertfald ikke på det!
Og de spiser vildt meget kål! O///o (og selvfølgelig ris).
I går var Okaa-san ikke hjemme det meste af dagen, fordi hun var inde at besøge obaa-san (bedstemor), som ligger på hospital pga. kraftig demens. Derfor var Ayano, Takaaki, Otou-san og jeg alene hjemme. Selvom det var lørdag, lavede både Ayano og Takaaki lektier... De laver næsten altid lektier! Og de er ikke engang startet i skole endnu, det er et eller andet med det japanske uddannelsessystem, som jeg ikke forstår, og mine værtsforældre ikke kan forklare mig :/
Nå, men da de var ved at være færdige, spurgte Otou-san, om jeg havde lyst til at gå på museum sammen med alle, når de var færdige med lektier. Jeg kan godt lide at tage på museum, så jeg sagde selvfølgelig "Hai!" (ja), og huskede på "the rotary smile", vejen til alverdens eventyr :D
Så da de var færdige gik vi langsomt derhen ad, for det viste sig at ligge ca. 200 m fra deres hus.. Det var en udstilling af 30 af Michelangelos skitser og tegninger, men jeg må indrømme jeg ikke fik meget ud af det, da kun omkring halvdelen var oversat til engelsk, og stod længst nede på skiltene, hvor jeg ikke kunne se for alle menneskerne -.-' Meeeeen så igen må jeg indrømme, at det var nogle ret imponerende skitser!
Mig foran en kopi af et af Michelangelos værker, som man måtte blive fotograferet foran. Jeg ville gerne have haft et billede med Ayano og Takaaki på, men det var de for generte til ;)
Da vi kom hjem, slappede vi bare af, og så fjernsyn osv. Omkring kl. 20 kom Ayano op og sagde, at vi skulle ud og spise (jeg gættede mig til det var fordi Okaa-san ikke var hjemme, og de ikke havde lyst til at lave mad ;P ).
Det var en meget lille klassisk japansk restaurant, så jeg fattede nada af menu-kortet, men heldigvis er japanerne så søde, at de normalt sætter billeder ved siden af, så man måske har en chance for ikke at bestille et eller andet vildt mærkeligt :/ Jeg endte op med "ebi-furai" og "tonkatsu"(friturestegte rejer i dej, og små friturestegte svinekoteletter i dej), men nej nej, der stoppede det jo ikke... Det er ikke nok med2 kæmpe rejer, og 2 koteletter oven på en salat af rå kål og gulerod, nej, der skal også ris til, og misosuppe med "nori" (tang), og en skål med syltede bambusskud og rode, og 2 slags dyppesauce ved siden af OG en eller anden meget (!) sur syltet frugt. Jeg har ikke én eneste gang gået sulten i seng herovre! (Omg jeg rabler løs om mad..)
I dag stod jeg op i den tro, at jeg skulle til et forholdsvist kedeligt Rotary møde 1 1/2 times kørsel herfra, bare mig og mine værtsforældre, MEN! HVOR TOG JEG BARE FEJL!!!!
Først kørte vi hen til en stor kontorbygning, og det var der jeg troede det skulle finde sted, men det viste sig vi skulle møde Hajime (Exchange studen chairman), Shimizu (min counselor) og min anden værtsfamilie (tror jeg nok :I ), Fujimoto-san og Nagasaki-san! Fordi vi var kørt derhen i den store bil, som der kan være syv mennesker i, besluttede vi os for alle at køre i en bil, og så gik turen ellers mod Nagahama, hvor mødet skulle holdes :)
Jeg sov vidst halvdelen af tiden... Jeg ved ikke hvorfor, men ligeså snart jeg sætter mig ind i en bil herovre, bliver jeg åh så træt, og det er ikke engang fordi jeg går sent i seng eller noget! Måske er der noget jetlag der ubevidst plager mig, selvom jeg ikke har problemer med at sove :S
Da vi ankom, viste det sig så, at det var et møde for ALLE INDBOUNDS I MIT DISTRIKT! Og jeg havde hverken visitkort eller pins med til at dele ud, det ærger jeg mig stadig over >_<. Men heldigvis gik det okay. Meget af det hele blev oversat til engelsk, og på et tidspunkt gik os inbounds, og 3 Rotex'er (udvekslingsstudenter, der har haft deres ophold, og er kommet hjem) for os selv, for at snakke og tage billeder. Der er 9 inbounds i distriktet 2650: Cynthia fra Brazilien, Shiloh fra USA, Adeline fra Belgien, Sandra fra Tjekkiet, Oxana fra Holland, Clair fra Belgien, Max (Maxwell) fra USA, Louise fra Australien (som er den der har været her længst, allerede 7 måneder, og vi bor åbenbart tæt på hinanden!), og så mig :D Wow, det var kun fra hukommelsen det der!!
Jeg har desværre ingen billeder fra selve mødet osv., men måske kan jeg få tilsendt et af dem, som de tog af os alle sammen ;) Men her er nogle billeder af det jeg har fået:
En polo, meget lignende den jeg har fået i Danmark, men det er okay. Der står Japan på, og den er i en anden farve! Så fancy jeg bliver! -.-
Der er blevet lagt en HEL DEL til familien siden sidst, tror jeg har fået omkring 15-16 pins bare idag! Det er fantastisk!! Men har lovet at dele rigt ud af mine også, når vi skal på vores ture bl.a. til Okinawa og Hiroshima :D
Da mødet var færdig, troede jeg egentlig bare vi skulle hjem, men nej nej nej hvor tager jeg åbenbart tit fejl! For så skulle vi have "ranchu" (lunch/frokost) inde i Nagahama by, alle 7 ;D Det var en japansk/italiensk restaurent, for som sagt også før, japanerne synes vestens mad er spændende, men de kunne ikke finde på at lave en restaurant udelukkende med det! Man giver ikke sådan lige slip, for godt nok kunne man få spaghetti bolognese og carbonara, men også "tako", altså, med blæksprutte, og alverdens japanske twists :I Og OG! Det viste sig at være 4 retter! Jaja, de havde åbenbart planlagt det helt store, og jeg anede ingenting! Først en lille forret, så hovedret, og så den onden lyneme om der ikke kom en forret til, og så endda dessert! Pyyyyha, det var lækkert!!!!!!!
Bagefter, da vi var færdige, og helt runde ;) gik i ind og så på alverdens smukke glaskunst, og steder, hvor man kan se glarmestrene stå og lave det hele. Der er vildt mange af sådanne butikker i Nagahama ;)
Bare lige ude foran en af glasbutikkerne, i kan også se et klassisk eksempel på, hvad der er uden for alle butikker, hvis ikke i hele Japan, så ihvertfald i hele Fukui og Nagahama: paraply-holdere. De er overalt! Ja, så meget regner det!!
Vi slendrer hen ad "samurai-street" med paraplyerne højt i vejret ;P
Og støder på sjove ting og sager! Den klassiske pose som alle japanske piger/kvinder laver på billeder hvis de kan komme af sted med det: v-sign! Jeg følger bare traditionerne :D
På vejen stødte vi på "Nagahama Figure Musem", som er et museum for figurer (siger meget sig selv), men der er også en kæmpe figur-butik derinde, og hvis man går igennem den, kommer man til en slags shoppingcenter, hvor vi tog ind ;)
Et hurtigt billede af kun en brøkdel af det interiør, som var dækket med figurer af alle former, farver, størrelser og slags ;D Desuden kunne man se den oprindelige figur brugt til "Godzilla" og "Gremlins"!
Da jeg så det her skilt ,vidste jeg bare, at jeg skulle derind. Lige meget om jeg kunne læse det eller ej, jeg skulle bare!!! :O Til dem af jer, det ikke ved det: det her er Totoro! Totoro er en figur lavet af en meget berømt filmskaber, Hayao Miyazaki. Godt nok laver han "tegnefilm", men han laver også de bedste af slagsen, og de er IKKE kun for børn!
ÅHA!! JEG DØDE OG KOM I KAWAII-HIMLEN!!! ^////^
Det her er hvad jeg endte op med at få ;D Ja, få. Jeg ville have købt det, men så insisterede Hajime på at betale, og jeg ville helst ikke have det, fordi han allerede havde givet mig en bog, men han sagde "gift from me", og de andre begyndte bare at sige tak på mine vegne, så det skyndte jeg mig også at gøre :/ Men jeg er da glad for det! Det er ikke det! Og forresten blev alt maden også betalt af Hajime, jeg er nødt til at finde på et eller andet at give til ham igen som tak for det hele!
Vi kom også forbi en lille japansk butik med diverse, men hvor der var noget, som fangede mit blik: "Konpeitoo"! Japansk slik! Noget jeg (også) har hørt om før, og rigtig rigtig gerne ville smage! Det er i sig selv ikke noget sådan særligt, det er bare det at vide, at den her slags slik lavede man også for flere hundrede år siden! Dengang var det et symbol på status og rigdom, hvis man havde råd til konpeitoo, fordi sukker var svært at skaffe :)
KONPEITOO!!
Men vent! Håber ikke i er alt for trætte af at læse så meget, for der er lidt endnu!
Efter det lille besøg i butikken, troede jeg egentlig vi var færdige, men.. ja, i har nok gættet det.. NEJ! Så skulle vi på en "kammidokoro", et slags konditori med mest japanske kager og desserter, men nogle enkle fra vesten også, som de har adopteret ;) Jeg fik "strawberry shortcake" og ice-tea, som så viste sig at være "Ice tea", altså, kold the med is :/ Men kagen var god!
Den her fine sag, som man næsten ikke tør røre!! :D
Og jeg fik lov at tage et billede af alle sammen:
Igen ses den meget klassiske japanske pose ;P Og fra venstre mod højre: Shimizu-san, Nagasaki-san, Fujimoto-san, Hajime-san, Jinichiro-san (Otou-san) og Shinobu-san (Okaa-san) ;)
På vej hjem udbrød jeg af lutter glæde: "It's like my tanjoubi!" (fødselsdag), hvilket startede en høj latter fra alle ^//^ lidt pinligt.. Men jeg mente det!
Da vi alle sagde afsked igen ved kontorbygningen i Fukui, fik jeg sagt "Kyouyo doumo arigato gozaimashita!" som betyder "mange gange tak for idag", og som om det ikke kunne være nok, fik vi endnu en gave: Vandmelon, haha! ;D
Otou-san er lidt af en spøgefugl, så han spændte den fast, og sagde til mig "your responsibility" med et smil på læben ;) Så jeg vogtede over den, altid med en hånd på, hele vejen hjem, og sagde "watashi no aka-chan" (det er min baby) til Okaa-san på vej ud af bilen, som udløste endnu en omgang latter ;D
Nå, det var vidst alt for idag, i må have det godt derhjemme, jeg går i seng nu, så ses og hav det godt! ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar